Slow Tech Fyraften

~ About ~ Newsletter ~ Events ~ Exit Stategi ~ Linux ~ Links & Tips ~


Guides: DIY Website // RSS-feeds // Events uden Meta

Free your feeds

Så hvad er RSS-feeds?

RSS står for Really Simple Syndication og er en måde at abbonere på eller følge en hjemmeside.

Du kan tænke på det ligesom når du abonnerer på en podcast (som faktisk bruger RSS under motorhjelmen), bare for alt muligt andet indhold, som blogs, nyhedsider, mastodon og pixelfed, youtube (uden reklamer!) og meget mere.

Med RSS så er det dig der vælger, hvad der skal være i dit feed. Og som udgangspunkt så er der ingen overvågning eller analyse af hvad og hvordan du læser.

Apps

Der er ufatteligt mange RSS-læsere til alle platforme. Du kan bruge et lokalt installeret program eller en online service hos en 3. part eller selfhoste en RSS-læser på din egen server. Jeg er ikke fan af mange af de mere kommacielle platforme, da de sovser dit feed til med AI-features og andet crap, som vi helst vil være fri for.

En god app at starte med er FeedFlow, som kan fåes til de fleste platforme og den har mulighed for at sync'e din feed-liste via dropbox, så man kan bruge den samme feed-liste på tværs af sine devices.

Til Mac og iPhone bruger kan også anbefales NetNewsWire

Til Android har jeg brugt bl.a. brugt Capy Reader som også findes i F-droid app store, der kun har fri og open source apps.

Til Linux ser Newsflash og Pulp gode ud, men eller så søg i din distro's app store eller software repositorie.

Til Firefox (og Waterfox) kan du bruge udvidelsen BlogCat til at læse RSS, se youtube og lytte til podcast. Stadig meget i beta, så alt virker ikke helt endnu...

(Windows ved jeg ikke noget om... ;)

Selfhosted

Hvis du har mod på at selfhoste en RSS-læser på din egen server så er her min egen top tre:

Feed on Feeds er nem at sætte op på en server med PHP og understørrer youtube uden reklamer. Men FoF er dog ikke særlig pænt og brugerfladen er lidt noget rod...

FreshRSS kan være lidt svær at sætte op på en server med PHP og kan fungere som sync mellem mange af app'ene nævnt overfor. Understøtter også youtube uden reklamer.

Miniflux er mere minimalistisk og poleret, men kræver en VPS-server. De har en betalt hosting og en gratis prøveperiode. Alternativt så kan man også køre den via f.eks. PikaPods, som også har en del andre RSS-apps og alt muligt andet.

At finde feeds at følge

Så når du har installet en app, eller skrevet dig op til en online RSS-læser, så skal du have nogle feeds at følge. Det er ikke alle hjemmesider der tilbyder RSS-feeds, og selv hvis de gør, er det ikke sikker at de skilter med det.

De fleste RSS-læser er dog gode til at finde frem til, om en side har et RSS-feed, så ofte kan man bare indsætte adressen, som f.eks.

Nyheder og podcast

DR har gemt deres RSS-links på denne side.

Via siden drpodcast.nu er det også muligt at få DRs podcast via RSS i sin yngligs podcast-app (min er AntennaPod ) så man ikke behøver at bruge DR Lyd appen.

Andre nyhedesider har muligvis også stadig RSS-feeds, men ellers så kan man bruge Wallnot.dk, som samler danske nyheder uden paywall.

Youtube

Hvis du tager linket til en Youtube-kanal og sætter ind i en af de nævnte apps, så burde den kunne finde frem til det hemmelige RSS-link.

Newsletters

Hvis du abonnere på nyhedbreve er der også en god change for at du kan finde et RSS-feed på deres hjemmeside istedet for. F.eks. så virker det med nyhedbrevet fra Substack, Buttondown, som https://substack.com/@codame og https://buttondown.com/darch/rss Du kan også konvertere et nyhedsbrev til RSS med en service som Kill the Newsletter!

Fediverse

Du kan også følge profiler på Mastodon og Pixelfed, ved at tilføjde adressen til en profil-side, der starter med https:/... (du kan ikke bruge @navn@server.dk).

Nogle gange kan det være nødvendigt at tilføje følgende til adressen:

Mastodon: tilføj .rss så det bliver http://norrebro.space/@sorenpeter.rss

Pixelfed: tilføj /users/ og .atom så det bliver: https://pixelfed.dk/users/sorenpeter.atom

Hvis du har en blog, så kan du også tage RSS-feedet herfra, gøre at alle dine blogposts automatisk bliver til posts på din mastodon med hjælp fra f.eks.:


Eksport og import af din feed-liste

Hvis du er begyndt at bruge en app, men gerne vil flytte din liste over feeds over i en anden app eller service, så tilbyder de fleste muligheden for at eksportere din liste som en OPML, der så importeres i din nye app.


Læs-senere og RSS på din E-bogslæser

Med The RSS Librarian kan du lave en liste over artikler og andet indhold, som du finde udenfor dit feed, og så læse den via din RSS-læser.

Hvis man har en e-bogslæser, som f.eks. en Kindle, Kobo eller PocketBook, så har en del af dem RSS-apps enten indbygget, eller du kan installere den fantastiske KOReader og bruge dens RSS-feature til at læse dine ting i ro og mag.

RSS_-_is_all_you_need.jpg